Video : Tipsbladet
La Liga

Mulig holdkammerat til Wass: Valencia jagter Chicharito

Daniel Wass kan måske se frem til en ny holdkammerat i Valencia, der angiveligt jagter mexicanske Javier Hernandez.

Daniel Wass og Valencia har gang i en meget svær sæson i det spanske. Klubben er lykkes med at lukke af i forsvaret, men på trods af at have rådet over Rodrigo, Santi Mina, Kevin Gameiro og Michy Batshuayi i angrebet, så har klubben kun lavet 17 mål i 19 kampe i ligaen. 

Nu har Valencia sendt Batshuayi tilbage i Chelsea, og derfor lurer klubben på at hente en ny angriber, og her kigger de angiveligt mod England, hvor kærligheden er kastet på den tidligere United-mexicaner, Javer 'Chicharito' Hernandez. 

Marca mener at vide, at de to klubber er enige, mens at Hernandez har indvilliget i at gå ned i løn for at blive lejet ud til Valencia for resten af sæsonen. Der er dog angiveligt opstået en uenighed, fordi West Ham vil have, at Valencia skal købe angriberen til sommer. 

Valencia og Wass fik en oprejsning tirsdag aften, da de besejrede Sporting med 3-0 i pokalturneringen. Daniel Wass spillede hele kampen og lavede en assist.