Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dortmund tog endnu en sikker sejr

Dortmund fortsætter den fantastiske sæson med en 4-0 sejr over Hannover 96.

Dortmund har retning mod mesterskabet, og den vej skulle de forsøge at fortsætte på hjemmebane mod Hannover 96 lørdag eftermiddag, hvor Thomas Delaney var med i startopstillingen.

Det startede da også planmæssigt ud for Dortmund, efter Achraf Hakimi bragte hjemmeholdet foran 1-0 24 minutter inde i opgøret.

Det var også det, som de to hold gik til pause med. Efter halvlegen tog det for alvor fart for Dortmund.

Først var det Marco Reus, der scorede, og to minutter senere gjorde Mario Götze det til 3-0. Lidt efter gjorde Raphael Guerreiro det til 4-0 og fuldendte syv fantastiske minutter.

Så gjorde det mindre for Dortmund, at Marvin Bakalorz reducerede til 4-1, inden Axel Witsel gjorde det til slutresultatet 5-1.

Thomas Delaney blev skiftet ud efter 79 minutter. Jacob Bruun Larsen sad på bænken hele kampen.

Med sejren har Dortmund nu 58 point, ni flere end Bayern München, som dog har spillet en kamp færre.