Video : Tipsbladet
Premier League

Juventus og Bayern München kigger på ung United-keeper

Bayern München og Juventus er blandt de klubber, der holder skarpt øje med Manchester United-målmanden Dean Henderson, skriver mediet ESPN.

I sidste sæson var den unge Manchester United-keeper Dean Henderson udlejet hos League One-mandskabet. 

Her imponerede Henderson i en sådan grad, at han blev udpeget til årets hold i League One, da Shrewsbury kom i playoff-finalen i ligaen. 

I denne sæson blev han så udlejet hos Championship-mandskabet Sheffield United, der netop nu besidder tredjepladsen i The Championship og udfordrer Norwich og Leeds om en direkte oprykningsplads. 

Kun Middlesbrough og Bristol City har en bedre defensive statistik end The Blades. 

De fine præstationer, der blandt andet har givet Henderson fem landskampe på det engelske U21-landshold, tiltrækker nu interesse fra noget større adresser. 

Således skriver ESPN, at både Bayern München og Juventus har holdt øje med Henderson. 

Manchester United har dog 1,5 år tilbage af sin kontrakt, som United også har option på at forlænge med yderligere 12 måneder. 

Samtidig skriver ESPN, at Manchester Uniteds akademistab anser Henderson en potentiel førstemålmand hos De Røde Djævle i fremtiden. Lige nu er han dog bag både David De Gea, Sergio Romero og Lee Grant i kampen om spilletid hos United.