Video : Tipsbladet
Landshold

Brasiliansk forskrækkelse: Humpende Neymar forlader træning

Den brasilianske superstjerne Neymar forlod humpende tirsdagens landsholdstræning forud for Copa America.

Neymar har haft en turbulent sæson Paris Saint-Germain, der har været præget af svingende resultater, skader og dårlige sager både på og udenfor banen. Derfor skal han forsøge at vende skuden ved sommerens Copa America. 

Her er han udtaget til Brasiliens trup, men han måtte forlade tirsdagens træning med en knæskade, skriver Sky Sports. Ifølge mediet er den gal med Neymars knæ, og han måtte angiveligt forlade træningen humpende. 

Skaden kommer dagen efter, at det brasilianske fodboldforbund meddelte, at Neymar er blevet frataget anførerbindet for landsholdet. Det er i stedet blevet givet til Neymars holdkammerat i Paris, Dani Alves. 

Brasilien skal ved Copa America forsøge at vinde landets første store trofæ, siden de vandt selvsamme turnering i 2007. 

Turneringen spilles i Brasilien, og den sparkes i gang den 14. juni. Brasilien er i gruppe med Venzuela, Peru og Bolivia.