Video : Tipsbladet
Superliga

Skader på stribe: AaB mangler syv mand til pokalkamp

AaB er så hårdt ramt af skader forud for lokal- og pokalkampen mod Vejgaard B, at holdet har udtaget to U19-spillere til kamptruppen. Og stadig mangler af udfylde en plads.

Det lyder udenlandsk, når AaB gæster Soffy Road onsdag aften, men der er ikke tale om nogen eksotisk udebanetur. Vejgaard B's hjemmebane, der ligger på Sofievej i udkanten af Aalborg, er bare fem kilometer væk fra AaB's træningsanlæg.

Det øger måske chancen for, at nogle af de skadede spillere kommer og ser på. Dem er der desuden rigeligt af: Cheftræner Jacob Friis måtte se bort fra syv mand, da han udtog kamptruppen tidligere i dag. 

Læs også:AaB må fortsat undvære stjerne

Lucas Andersen, Tom van Weert, Rasmus Thelander, Oliver Abildgaard, Kasper Pedersen, Lukas Klitten og Anders Bærtelsen er alle ukampdygtige.

Det betyder, at to U19-spillere, Malthe Højholt og Jeppe Pedersen, har fået plads i truppen, der i øvrigt kun tæller 17 spillere - én færre end de tilladte 18.

Læs også:AaB manglede hele syv spillere til lørdagens træning

De 17, der skal sikre avancement mod Vejgaard, er:

1 Jacob Rinne
2 Patrick Kristensen
3 Jakob Ahlmann
5 Jores Okore
6 Kristoffer Pallesen
8 Iver Fossum
16 Magnus Christensen
17 Kasper Kusk
20 Oliver Klitten
21 Patrick Olsen
22 Andreas Hansen
24 Mathias Ross
25 Frederik Børsting
27 Søren Tengstedt
29 Mikkel Kaufmann
Malthe Højholt
Jeppe Pedersen.

Læs også:AaB-back kan runde skarpt hjørne mod FCK

Læs også:Superliga-bødlerne er klar til AaB: De har set, vi har slået Hobro