Video : Tipsbladet
Skandinavien

Medie: Åge Hareide henter gammel kending til Rosenborg

Den 66-årige nordmand tager en gammel kending med til Rosenborg.

Åge Hareide er efter sigende tæt på at kunne præsentere sit første indkøb som ny Rosenborg-træner.

Ifølge svenske SportExpressen henter den norske manager således venstrebacken Pa Konate fra Jönköpings Södra i den næstbedste række i Sverige.

Læs også:Tim Prica valgte AaB: Jeg var i dialog med Brøndby

Det er ikke en spiller, som Åge Hareide er helt ubekendt med. Pa Konate spillede nemlig for Malmö FF, mens Åge Hareide var træner i klubben i 2014 og 2015. Nu ser de ud til at blive genforenet i Norge.

Siden Åge Hareide overtog trænertjansen i Rosenborg, har han ikke lagt skjul på, at der var brug for en venstre back, efter at klubben har solgt både Birger Meling og Anders Trondsen, der spillede pladsen.

Læs også:Medie: Norsk landsholdsspiller spøger i AaB og FC Midtjylland

- Nu spiller Hedenstad venstreback, men han er normalt en højrefodet højre back. Alle kan se, at der er brug for en venstre back, sagde Hareide i sidste uge til Eurosport.

Den nye venstre back kan altså blive Pa Konate. Den 26-årige back har foruden Malmö også spillet for SPAL i Italien, FC Cincinnati i USA og GIF Sundsvall i Sverige. 

Læs også:Hareide om Jon Dahls Malmö-succes: Ikke overrasket

Læs også:Tidligere Brøndby-spiller overvejer klubskifte