Video : Tipsbladet
Superliga

Lars Seier roser Ståle-fyring: Mere tryg nu

Storaktionæren i FC København var ikke selv med til at fyre Ståle Solbakken, men bakker bestyrelsen op om, at der var behov for ændringer.

Det skabte et ramaskrig af en anden verden, da FC København i efteråret valgte at fyre deres mangeårige træner og manager Ståle Solbakken.

Selv langede den norske træner hårdt ud efter bestyrelsen i klubben, som han mente havde mere styr på "Lalandia og karruseller" end at drive en fodboldklub.

Læs også:FCK-profil trods sejr: Det skal vi ærgre os over

Den kritik giver Lars Seier Christensen, der er såkaldt "storaktionær" i klubben, ikke meget for. Det fortæller han i programmet "Løveboss – Lars Seier", som vises på Viaplay.

I stedet bakker han op om bestyrelsens beslutning, og glæder sig over at strukturen i klubben er ændret markant.

Læs også:Så gik den ikke længere: Her får de ram på Werge

- Jeg synes, det er rart at se ansvaret blive fordelt på lidt flere hænder. Strukturelt var det måske en lidt usædvanlig struktur i klubben.

- Det har intet at gøre med personen. Jeg er umiddelbart mere tryg ved, at det er fordelt over lidt flere hænder, lyder det fra Lars Seier, der henviser til "problemet" i Ståle Solbakkens dobbeltrolle som træner og manager.

Rigmanden understreger også, at han intet havde at sige i forhold til ansættelsen af Jess Thorup, og at det var bestyrelsen, der består af kyndige fodboldfolk i form af blandt andre William Kvist og repræsentanter fra B1903- og KB, der styrede udvælgelsen.

Læs også:Dal Hende efter FCK-nederlag: De var pressede

Læs også:Thorup afslører nyt våben: Giver flere muligheder

Læs også:Viktor Fischer om omtalt straffe: Indiskutabelt