Spilforslag til PL: Oliver peger på pletten
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til PL: Oliver peger på pletten

Leicester har fået flere straffespark end noget hold i Premier League. Nummer to på listen er Brighton. Lørdag mødes de to hold med den mest straffesparks-givende dommer i centrum.

Lørdag kl. 16.00
Sheffield United – Southampton
Under 2,5 mål
1,73 @ NordicBet

Det ligner på forhånd en kamp, der er forbudt for børn, når Sheffield United tager imod Southampton på Bramall Lane. Her har et af holdene fået rødt kort i samtlige af de tre seneste indbyrdes opgør…

Begge hold er hårdt ramte af skader. Det kan selvfølgelig ryste defensiverne med mål til følge. Jeg tror dog snarere, det risikerer at koste i offensiven, hvor frygten for at tabe nok også vil fylde en del.

Kun to Fulham og Burnley har spillet flere kampe under linjen på 2,5 mål end netop Sheffield United og Southampton. Under de nuværende omstændigheder tror jeg på endnu en målfattig omgang til udmærkede odds 1,73.

Lørdag kl. 21.00
Brighton – Leicester
Straffespark dømt i kampen
3,40 @ Unibet

Antallet af dømte straffespark i Premier League er allerede nu på samme niveau som i hele sidste sæson, hvor dommerne pegede på pletten 92 gange. Det skyldes selvfølgelig især VAR – og så typer som dommer Michael Oliver.

Fløjtepasseren i kampen mellem Brighton og Leicester har nemlig fløjtet for straffespark 0,75 gange per kamp i denne sæson. Det er markant mere end nummer to på listen (Anthony Taylor), som har dømt 0,57 straffe per kamp.

Statistikken bliver så meget desto mere pikant, når man ser på, hvem der lørdag mødes. Leicester topper nemlig listen over tildelte straffespark i denne sæson med 10 af slagsen, mens Brighton ligger nummer to med 8 straffespark. Markedet ligger i 2,90 på, der bliver dømt straffe her, så Unibets 3,40 er værd at overveje.