Video : Tipsbladet
EM

Holdkammerat hylder Højbjerg

Pierre Emile Højbjerg høster store roser fra landsholdskammerat.

Pierre Emile Højbjerg har efterhånden etableret sig som en af de første på holdkortet hos landstræner Kasper Hjulmand.

Og det er der en god grund til, hvis man spørger landsholdskammeraten Jannik Vestergaard, som har været gode venner med Højbjerg siden de to spillede på U/21-landsholdet sammen.

- Han har en utrolig energi, han tror på sig selv, og han tror på sine holdkammerater. Der er sindssygt meget holdspiller i ham, og han vil altid forsøge at gøre alle bedre. Han vender alle sten, og han er ekstremt professionel. Det smitter virkelig af, siger Vestergaard til DR Sporten, inden han også peger på, at Højbjerg er blevet meget bedre til at tage imod drillerier.

Også landstræner Kasper Hjulmand kalder Pierre Emilie Højbjerg for en stor leder med en stor personlighed.

Pierre Emile Højbjerg har spillet 41 landskampe for Danmark. Han er startet inde i begge Danmarks EM-kampe.