Emery efter nederlag og udvisning: Vi er nødt til at styre vores frustration
Foto: Getty Images
Europa League

Emery efter nederlag og udvisning: Vi er nødt til at styre vores frustration

Arsenal-træneren måtte se Alexandre Lacazette få et direkte rødt kort til slut i Arsenals 1-0-nederlag til BATE Borisov.

Arsenal havde ikke en torsdag god aften i Hviderusland, hvor den engelske storklub løb ind i et 1-0-nederlag til BATE Borisov i Europa League.

Arsenal-træner Unai Emery har dog ikke opgivet chancerne for at gå videre.

- Det var den første kamp. Vi skal spille 90 minutter mere i næste uge, og jeg er sikker på, at det bliver anderledes, siger Emery ifølge Sky Sports

Rødt til Lacazette
London-klubben må undvære Alexandre Lacazette i returkampen, idet franskmanden fik et direkte rødt kort for at slynge en albue i ansigtet på en modstander.

- Jeg så ikke, hvad der skete, men vi er nødt til at kontrollere vores frustration. Det er dårligt nyt for os, det her røde kort. I næste uge må vi klare os uden ham. Men det giver en chance til en anden spiller. 

- Vi har en stor mulighed i næste uge på hjemmebane. Vi fik ikke det ønskede resultat i dag. Vi havde fortjent mere, men de arbejdede hårdt. I næste uge bliver det anderledes foran vores tilhængere. 

Emery havde valgt at starte med Aubameyang på bænken, mens Mesut Özil slet ikke var med i truppen.

- Alle spillere er klar. Vi er i stand til at vinde med dem, der spillede i dag, og vi havde fortjent en sejr.