Van Dijk om kæmpebrøler: Ville give Babel lidt selvtillid inden landskampspausen
Foto: Getty Images
Generelle

Van Dijk om kæmpebrøler: Ville give Babel lidt selvtillid inden landskampspausen

Liverpool-forsvareren laver nu sjov med sin fejl i weekendens sejr over Fulham, og siger, at han bare gerne ville hjælpe sin landsholdskammerat Ryan Babel.

Virgil van Dijk var søndag stærkt medskyldig, da Liverpool med et kæmpe forsvarskollaps lukkede Fulham ind i kampen med et kvarter igen.

Den store forsvarsspiller headede bolden tilbage til Alisson, men kommunikationen mellem de to lod noget tilbage at ønske, og Fulhams Ryan Babel havde således held til at komme imellem og sende bolden i nettet.

Heldigvis for Liverpool lykkedes det James Milner at sikre sejren med en straffesparksscoring. Dermed satte Liverpool ikke livsnødvendige point til i mesterskabskampen, og Virgil van Dijk kan således grine af episoden, der altså ikke blev dyr i sidste ende. 

Liverpool-forsvareren er mødt ind til den hollandske landsholdslejr forud for de kommende landskampe mod Hviderusland og Tyskland, og det samme er Ryan Babel. Da Liverpool-spilleren i landsholdslejren blev spurgt om han faktisk gav Babel målet med fuldt overlæg, havde Virgil van Dijk overskud til at lave lidt sjov.

- Ja, jeg prøvede. Vi har alle brug for lidt hjælp. Nej, fejl er en del af fodbold, også for mig. Men forhåbentligt kommer det ikke til at ske for meget. Hvis forsvarere eller målmænd laver en fejl, bliver det straffet med det samme. Det er en risiko, der følger med arbejdet, siger van Dijk ifølge Voetbal International