Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-sportschef: 17-årig kan blive førstemålmand

Theo Sander har senest gjort det fremragende for Danmark ved U17 EM.

I AaB står man i øjeblikket med den 17-årige målmand Theo Sander som den eneste keeper i førsteholdstruppen. Det kommer efter Jacob Rinne er på vej videre, og Andreas Hansen er blevet solgt til FC Nordsjælland.

På trods af alderen vil AaB-sportschef Inge Andre Olsen ikke afvise, at Sander er i spil til at blive førstemålmand. Det fortæller han i et interview med Nordjyske.

- Det vil han være. Som på alle andre positioner vil der være konkurrence om pladsen, og den bedste mand kommer til at spille, siger han og fortsætter:

- Vi kommer ikke til at ekskludere ham, fordi han er 17 år, lyder det fra den norske sportschef.

Der er dog ingen tvivl om, at målmandsmanglen betyder, at AaB er på jagt efter en målmand mere. Her slår nordmanden fast, at man er langt i processen, men at der stadig mangler de sidste detaljer.

Derudover kommer han ind på, at der er nogle målmand, som gerne vil til den nordjyske klub, og derfor er spørgsmålet nu en sag mellem klubberne.

I slutningen af denne sæson har man kortvarigt den pensionerede målmand Kevin Stuhr Ellegaard inde i truppen, da Theo Sander er med det danske U17-landshold til EM-slutrunden i Israel.

Her har Theo Sander imponeret, men Inge Andre Olsen understreger i den forbindelse, at det er det niveau, som målmanden altid har.