Video : Tipsbladet
La Liga

Spansk lov: Derfor kan Barcelona komme i problemer

Der kan være flere spillere i Barcelona, som reelt kan se deres situation i klubben som ovre, hvis de ikke registreres, lyder det.

FC Barcelona har i denne tid udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, så de kan få lov til at registrere deres spillere til den kommende sæson i henhold til reglerne for det lønloft, som man arbejder med i spansk fodbold.

Det er noget, som kan give de spillere, som ikke registreres, en mulighed for at forlade klubben. Det fortæller Toni Roca, der er direktør i spanske Sports Law Institute i et interview med den catalanske sportsavis Sport.

Her peger han på, at der ifølge et kongeligt dekret fra 1985 opstår en chance for uregistrerede spiller at smutte fra klubben.

- Det giver det samme, som en uretfærdig afskedigelse uden genansættelse. Med andre ord vil spilleren være fri, og de kan ligeledes kræve kompensation fra klubben, forklarer Roca.

Endvidere kommer han ind på den måde, som Frenkie de Jong er blevet behandlet, men her mener han altså ikke, at der er tale om afpresning af spilleren, da hans høje løn forhindrer Barcelona i at registrere deres nyindkøb som blandt andet Andreas Christensen.

- Barca spiller på kanten, men det er bare en forhandling, lyder det fra Toni Roca.

En af de nye spillere i storklubben er Robert Lewandowski, som har sendt en undskyldning til Bayerns fans. Læs mere om det her.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.