Video : Tipsbladet
Rygter

Kjær og Ronaldo på samme hold? Muligheden var der

AC Milan ønskede ikke, at portugiseren skulle blive en del af førsteholdstruppen.

Simon Kjær var tæt på at få Cristiano Ronaldo som holdkammerat tidligere på året. 

I slutningen af sommerens transfervinduet blev Serie A-klubben således tilbudt angriberen. 

Sådan lyder det i hvert fald fra transferjournalisten Gianluca di Marzio. 

Det skulle være Jorge Mendes, som tilbød den 37-årige superstjerne til Simon Kjærs arbejdsgiver. 

Agenten forsøgte ligeledes at få Rafael Leao til at skifte til Chelsea eller Paris St. Germain for at gøre plads til Cristiano Ronaldo. 

Men det var aldrig en overvejelse for AC Milan at tilføje Manchester United-stjernen til førsteholdstruppen. 

Cristiano Ronaldo var desperat for at komme væk fra Old Trafford, mens transfervinduet var åbent. 

En af årsagerne var, at han ønskede at spille Champions League i denne sæson. 

Missionen lykkedes ikke, og den levende fodboldlegende er derfort fortsat i England, hvor hans kontrakt løber til næste sommer.