Video : Tipsbladet
Premier League

Christian Eriksen deler skønt billede på Instagram

Det går heldigvis den rigtige vej for den danske Manchester United-stjerne.

- Forsøget på at gøre comeback er begyndt. 

Sådan skriver Christian Eriksen til et opslag på Instagram, hvor han har delt tre billeder med sine mange følgere. 

Og det er skønne billeder. Det viser nemlig, at det går den rigtige vej for Manchester Uniteds nummer 14. 

Christian Eriksen har ikke været på banen siden den 28. januar, hvor han blev ankelskadet i en kamp mod Reading. 

I den nye billedeserie på det sociale medie er den 31-årige dansker tilbage i fodboldstøvler. 

Det første billede er med en støvle på venstre ben, som beskytter den skadede ankel. Det andet billede er uden støvle og med løbesko på, mens Christian Eriksen er iført hvide fodboldstøvler på det afsluttende billede. 

Erik ten Hag har tidligere meldt ud, at han håber på at have landsholdsstjernen til rådighed igen i løbet af april. 

Christian Eriksen har været fast mand på hollænderens centrale midtbane sammen med Casemiro og Bruno Fernandes i løbet af sæsonen. 

Du kan se den tidligere Tottenham-stjernes opslag på Instagram lige her: