Champions League

Chelsea kan spare Torres

Chelsea-manager Carlo Ancelotti overvejer at spare sin spanske angrebsstjerne, Fernando Torres, i kampen mod FC København.

Fernando Torres håber at score sit første mål i Chelsea-trøjen, når London-klubben i aften møder FC København i den anden af to Champions League-ottendedelsfinaler. Men noget tyder på, at den spanske superstjerne ikke får lov. Chelsea-manager Carlo Ancelotti overvejer således at spare sin nyindkøbte angriber, når de danske mestre besøger Stamford Bridge.

Læs også: Torres frustreret over Chelsea-rod

- Måske får Fernando en hviledag. Jeg vil rotere på holdet, og med alle spillere klar, vil jeg bruge alle mine spillere i forberedelsen til den her kamp  og kampen mod Manchester City. Torres har spillet godt for holdet. Det eneste problem er, at han er ny, og han skal lære vores spil bedre at kende, sagde Carlo Ancelotti i aftes på sit pressemøde forud for kampen mod FCK.

Fernando Torres, der kostede Chelsea astronomiske 433 millioner kroner, da han kom til klubben fra Liverpool for halvanden måned siden for , har endnu sit første Chelsea-mål til gode på trods af fem optrædener fra start i den blå trøje.