Video : Tipsbladet
Champions League

Dembele: Dortmund bliver en speciel kamp

Ousmane Dembele får en særlig oplevelse, når hans tidligere klub kommer på besøg.

Når Barcelona på tirsdag byder velkommen til Dortmund i opgøret i Champions League, bliver det med et særligt fokus på Ousmane Dembele.

Den unge franskmand spillede nemlig for Dortmund i et år, inden han kom til Barcelona. Nu bliver det til et gensyn med hans gamle holdkammerater.

- Dortmund bliver en speciel kamp for mig. Jeg har stadig venner blandt mine tidligere holdkammerater. Vi vil være konkurrenter, men intet ændrer sig, siger Ousmane Dembele til klubbens hjemmeside.

Barcelona kan med en sejr være matematisk sikre på også at skulle spille Champions League til foråret.

- Mod Dortmund skal vi sikre en kvalifikation så hurtigt som muligt. Det er den vigtigste kamp i sæsonen, siger Dembele.