Champions League

Forsvarskrisen slut i Manchester

Skader har ødelagt Manchester Uniteds defensiv, men spillerne er klar til kamp mod Chelsea.

Rio Ferdinand, Rafael, Wes Brown, John O’Shea og Jonny Evans; Skadeslisten har været lang i Manchester Uniteds bagerste kæde på det sidste, men til kampen mod Chelsea ser tingene pludseligt en hel del bedre ud.

- Vi har haft nogle skadesproblemer i den bagerste kæde, men forhåbentligt er det slut nu. Jonny Evans er nok klar til i morgen. Ferdinand har trænet med i én uge, men om han er klar til kamp ved jeg ikke helt. Rafael har trænet med i over en uge og O’Shea og Brown træner igen, så det ser efterhånden udmærket ud, forklarede Alex Ferguson på tirsdagens pressemøde.

Også Wayne Rooney var eftersigende tvivlsom, men når Ferguson udtaler, at Rooney nok bliver klar, betyder det som regel, at han med 100 % sikkerhed spiller onsdag.