Video : Tipsbladet
Champions League

Målorgie: Liverpool slår Arsenal ud efter sindssyg kamp

Hele ti mål blev scoret efterfulgt af en straffesparkskonkurrence, da Liverpool ekspederede Arsenal ud af Carabao Cup.

Der var stormøde i Carabao Cuppens fjerde runde, da Liverpool bød Arsenal velkommen på Anfield. Begge hold roterede i deres startopstilling.

Der var bare spillet seks minutter af opgøret, da Liverpool kom foran. Shkrodan Mustafi så meget klodset ud og fik lavet selvmål.

Kort efter kom Arsenal tilbage, da Lucas Torreira udlignede på en returbold. Det lignede, at han var offside, men dommerens flag forblev nede, og målet blev anerkendt.

Opgøret blev vendt helt på hovedet et par minutter senere. Et hurtigt taget frispark endte ved Gabriel Martinelli til at sende Arsenal foran 2-1.

Læs også:Av, United: City viser interesse for Sancho

Arsenal kom også foran med 3-1. Udeholdet straffede en stor fejl, og så kunne en fri Martinelli nemt sende bolden i mål.

Liverpool fik imidlertid et tilbud om at komme tilbage i kampen, da de fik straffespark. James Milner svigtede ikke og reducerede til 3-2.

Der skulle heller ikke gå lang tid, før der kom mål i anden halvleg. En genial assist af Mesut Özil gjorde Ainsley Maitland-Niles helt fri, så han kunne score til 4-2.

Lige bagefter reducerede Alex Oxlade-Chamberlain til 4-3. En smart vending og et hurtigt aftryk uden for feltet af Divock Origi sendte Liverpool tilbage i opgøret med udligningen til 4-4.

Læs også:Chelsea-træner slår fast: Tager ikke let på pokalkamp mod United

Selvom tilskuerne allerede var blevet forkælet med lækre detaljer, ville Joe Willock give endnu mere. Fra lang afstand afsluttede han helt fænomenalt og sparkede den ind i hjørnet til 5-4.

Liverpool forsøgte at skabe det udlignende mål, og de fik skabt det dybt inde i overtiden, da Divock Origi helflugtede bolden i mål. Dermed skulle kampen afgøres på straffe, hvor Arsenal lagde for.

Hector Bellerin scorede sikkert på det første spark. James Milner fulgte trop. Matteo Guendouzi, Adam Lallana, Gabriel Martinelli og Rhian Brewster scorede, inden Dani Ceballos brændte det fjerde spark.

Divock Origi scorede efterfølgende, og det gjorde Ainsley Maitland-Niles ligeledes. Dermed skulle Curtis Jones sparkede det afgørende spark, og selvom målmanden gik den rette vej, gik bolden i mål, og dermed vandt Liverpool straffesparkskonkurrencen 5-4.

Dermed er Liverpool videre til næste runde i Carabao Cup.

Læs også:Lampard: Vi har rykket os milevidt

Læs også:Forbudt: Dortmund-spillere må ikke give hånd eller kramme

Læs også:Se videoen: Zlatan indikerer skifte til Europa