Champions League

Prandelli tror på Fiorentina i Tyskland

Cesare Prandelli har udnævnt sin startellever til kampen mod Bayern München og tror, at Fiorentina vender skuden i Tyskland.

Cesare Prandelli og Fiorentina skal onsdag i aktion i 1/8-dels finalen i Champions League. Holdet skal en tur til Tyskland, hvor storholdet Bayer München venter.

Fiorentinas form har været dårlig på det seneste, og sat op mod Bayern Münchens forrygende form, så ligner det en tysk sejr. Alligevel tror Prandelli på sine spillere i Tyskland.

- Vi diskuterede problemerne i omklædningsrummet, og vi har haft nogle gode svar fra spillerne, siger Prandelli ifølge football-italia.net.

- Ret paradoksalt så er jeg optimistisk, fordi jeg tror, at dette kan være kampen, der kick-starter vores hold, så vi kommer tilbage på rette spor, tilføjer træneren.

Han har ret usædvanligt valgt at nævne de 11, der skal starte kampen mod Bayern München. De 11 er:

Frey; De Silvestri, Kroldrup, Felipe, Gobbi; Bolatti, Montolivo; Marchionni, Jovetic, Vargas; Gilardino.