Champions League

Sevilla-træner: Vi kan nå CL-finalen

Manolo Jimenez tror på sit mandskab inden aftenens opgør mod VfB Stuttgart i Champions Leagues gruppe G.

Sevilla er kommet godt fra start i den spanske liga og i Champions League. Iaften gæster de Mercedes-Benz Arena i Stuttgart, og træner Manolo Jimenez tror på, at Sevilla kan vinde og nå helt til finalen næste år, der spilles i Madrid.

- Hvis vi vinder, har vi mange chancer for at blive gruppevindere. Vi får brug for en masse held, og får vi det, så er det klart, at vi kan nå finalen, mener Jimenez ifølge den spanske avis AS.

Sevilla er kommet i ret svag gruppe, som de allerede efter to kampe fører med maksimumpoint. Udover dem selv og Stuttgart indeholder gruppen også Glasgow Rangers og rumænske Unirea Urziceni.