Champions League

Vidic håber på fødselsdags-sejr

Manchester United skal forsøge af få sin tredje Champions League-sejr på stribe, og det er Uniteds forsvarsklippe Nemanja Vidic største ønske i fødselsdagsgave.

"I dag er det Nemanja Vidic' fødselsdag..."

I dag fylder Manchester Uniteds serbiske forsvarsstjerne Nemanja Vidic 28 år, og kan man fejre det på nogen bedre måde, end ved at vinde i Champions League?
Det er i hvert fald en sejr i aftenens Champions League-kamp mod CSKA Moskva, som Vidic ønsker sig mest af alt. Der er dog fortsat tvivl om, hvorvidt Vidic når at blive klar til aftenens Champions League-brag på Luzhniki Stadion.

Vidic sad over i Uniteds kamp i weekenden mod Bolton, men han er fortrøstningsfuld, når samtalen falder på Champions League-kampen mod CSKA Moskva.

- Nu ser vi, hvordan det går til træningen, især fordi kampen bliver spillet på kunstgræs. Men jeg håber, at jeg når at blive klar, sagde Vidic til MUTV tirsdag aften, og uanset om serberen bliver klar til kamp eller ej, så forventer han et spændende opgør.

- Spartak-CSKAs rivalopgør er ligesom United-Liverpool, så deres fans skal nok være i gear. Men det inspirerer mig bare til at spille endnu bedre og hjælpe os til sejr, sagde Vidic.

HUSK AT DU KAN FØLGE KAMPEN MELLEM CSKA MOSKVA OG MANCHESTER UNITED LIVE - KLIK HER!