Landshold

Arrieta til Tyrkiet

Den tidligere Valencia spiller, skal en tur til Tyrkiet på prøvetræning.

Engang blev Danilo Arrieta udråbt som et af de største talenter i den dansk fodbold. En kontrakt med Valencia og fremtiden så lys ud for den unge knægt. Opholdet blev dog ikke en succes, men idag har han stor succes i Hobro som til daglig spiller i anden divison.

Nu skal Danilo Arrieta dog under lidt varmere himmelstrøg, på en tur til Tyrkiet, hvor han skal prøvetræne hos Samsunspor, der til daglig spiller i den næstbedste række.

- Samspunspor er en klub i den næstbedste række, men de har høje ambitioner, og derfor synes vi, at det er en god idé. Det har ligget og ulmet længe, og gennem mit gode netværk er aftalen kommet i stand. Klubben kender til Danilo, fordi vi har markedsført ham i mange lande. Klubben har undersøgt ham og synes, at hans profil er interessant - specielt på grund af hans skoling i Valencia, og derfor vil de gerne tilbyde ham et ophold, siger Arrietas agent, Mads Bach Lund til Onside.dk

Om det bliver til en kontrakt må tiden vise.