Landshold

Elstrup: Vi vil vinde

Randers’ træner, Peter Elstrup, går efter sejren i pokalsemifinalen, men antyder at spare enkelte spillere.

- Vi vil meget gerne i pokalfinalen, og vi vil meget gerne vinde. Sådan siger Randers-træner Peter Elstrup til Randers FC TV før hjemmekampen i aften mod FC Nordsjælland, som vandt den første kamp 1-0 på hjemmebane.

Både Randers og FC Nordsjælland er pressede hold i Superligaen, og det får måske trænerne til at tænke sig en ekstra gang om, når holdet skal udtages til kampen i aften.

- Vi spiller med de spillere, som er 100 procent klar, men vi kigger selvfølgelig også på, hvem der har brug for en pause. Der er mange spillere, som ligger meget tæt på hinanden rent niveaumæssigt, så vi skal sørge for at holde alle spillere i gang, siger Elstrup.

Randers ligger på nuværende tidspunkt til nedrykning i Superligaen, men har kun et enkelt point op til redning, og to point op til FC Nordsjælland på niendepladsen.