Landshold

Homofobi et problem i dansk fodbold

Tabuer om homoseksuelle i dansk fodbold er så stort et problem, at Spillerforeningen kræver handling fra DBU.

Spillerforeningen kræver en større indsats fra DBU, når det kommer til tabuer om homoseksuelle i dansk fodbold. Problemet omkring fordomme mod homoseksualitet er så stort, at Spillerforeningen kræver en kampagne fra DBU.

- Der er brug for en stærk kampagne fra DBU imod homofobi og for nedbrydning af tabuet omkring homoseksualitet i fodbolden. DBU har klare målsætninger om at bekæmpe diskrimination, og en naturlig følge af dette må også være at bekæmpe homofobien specifikt, som vi må erkende har hårdt fat i vores miljø, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, i en pressemeddelelse.

Hos DBU har man et uafhængigt etisk udvalg. Her er chefkriminalinspektør Per Larsen talsmand, og han virker ikke afvisende over for idéen.

- Det er fint nok, at vi har regler og systemer, som man skal prøve at efterfølge. Men hvis de ikke virker efter hensigten, så kan det godt være, at man skal give en presbal og det kan da godt være, at det er det, der skal til i den her sammenhæng. Det vil vi tage op og diskutere med DBU, siger Per Larsen til DR Sporten.