Landshold

Slutspil - skidt for dansk fodbold

Tipsbladet og fodfolket går imod de nu fremskredne planer om slutspil og siger nej tak.

Trænere, spillere og tilhængere er imod planerne om at indføre slutpil. Kun jakkesættene på direktionsgangene i de større klubber ser fine tal og julelys i øjnene på hinanden, alle andre taler om en ikke-sportslig afvikling, om mangel på chancer til de unge talenter og klubber, der kommer nedefra, som får svært ved at komme ind i et næsten lukket kredsløb.

- Jeg tror ikke der er basis for at se FC København mod Brøndby fire gange på en sæson, siger den tidligere AGF-træner Hans Petersen, og som Henrik Marager fra Viborgs fanklub siger med et blik på tabellen: »

- Efter de nye regler vil Randers FC fra nu af kunne slappe af og samle kræfter til oprykningsspillet. Det holder jo ikke.

Kristian Bak Nielsen fra Heerenveen fra prøvet slutspil eller rettere playoff i Holland, men det er afskaffet: »Det var uretfærdigt og alle blev trætte af det.«

Derudover har landstræner Morten Olsen, Esbjerg-træner Ove Pedersen og flere andre aktører placeret midt på værkstedsgulvet udtalt sig imod planerne, som Divisionsforeningen har samlet i et strukturforslag, der nu fremlægges for DBUs bestyrelse og som kan træde i kraft med virkning fra 2012. Slutspil for de otte bedste af 12 startende hold i den bedste række, op- og nedrykningsspil ligeledes om foråret for de fire nederste fra den bedste række sammen med de fire øverste fra næstbedste række.

- Fornyelsen vil løfte dansk professionel fodbold yderligere sportsligt, organisatorisk og økonomisk, lyder det, men det sætter Tipsbladet spørgsmålstegn ved.

Læs mere i Tipsbladet Indsigt fredag