Bundesliga

Arrieta smiler igen

Offensivspilleren, som er vejet for let til AGF's førstehold, er tæt på en ny klub.

Danilo Arrieta regner selv med at, der kommer en endelig afklaring inden for en god uge.

- Der har været flere klubber, som har vist interesse. Det har mest været klubber i Spanien, siger han til forza.dk

Han vil ikke videre ind på, hvem den kommende arbejdsgiver kan blive men fortæller, at der ikke er tale om Xerez, hvor han tidligere på året var til prøvetræning.

- Jeg vil ikke sige så meget om det lige nu, men jeg kan da sige, at det vil blive på et højere niveau end i AGF's U-trup, siger Danilo Arrieta, der som 15-årig skrev kontrakt med den spanske storklub Valencia.

Siden træningen igen er startet i AGF, har Danilo Arrieta trænet sammen med U-truppen, da træner Ove Pedersen ikke ser nogen fremtid i den lille teknisk dygtige spiller.

I den næste uge er Danilo Arrieta sammen med Keld Bordinggaards U/20 hold i Nordirland for at spille Milk Cup mod blandt andre Tyrkiet og USA.

- Der kommer repræsentanter fra Spanien og kigger på mig i Nordirland, så jeg håber at gøre det godt, så der kommer en aftale på plads hurtigt, siger Danilo Arrieta.