Bundesliga

Dansk hooliganregister på vej

Et dansk hooligan-register er på trapperne efter et møde mandag.

Her mødtes justitsminister Lene Espersen med DBU, divisionsforeningen og Københavns Politi.

- Heldigvis er der blevet taget godt i mod mit forslag, og det betyder, at det at lave baggrundstjek, det at lave en national karantæneordning, det at stramme op omkring sikkerheden så man er bedre rustet til at forhindre vold i forbindelse med fodboldkampe, det er noget, som vi nu arbejder videre på, siger Lene Espersen til TV 2 Sporten.

Justitsministeren lover, at man vil arbejde på, at lovforslaget gennemføres hurtigst muligt.