Bundesliga

Leon Andreasen overvejer at skifte klub

Den tidligere AGF'er og nuværende Werder Bremen-spiller Leon Andreasen overvejer at skifte klub i håbet om mere spilletid.

- Jeg vil undersøge mulighederne, når transfervinduet åbner til januar. Jeg er både villig til at lade mig udleje eller sælge. Det er mit håb, at Werders ledelse også kan se det fornuftige i, at jeg spiller mere, siger Leon Andreasen ifølge Jyllands-Posten.

Den tidligere U21-landsholdsspiller føler ikke, at han har en chance for at tilkæmpe sig en plads på holdet, og indtil videre er det også kun blevet til i alt 92 minutter på banen i denne sæson.