Bundesliga

Meulensteen afviser Jyllandskomplekset

Brøndbytræneren vil ikke acceptere problemer fra Laudrup-tiden.

Brøndby havde inden kampen mod FC Midtjylland tabt de seneste to opgør i Herning, og under Michael Laudrup smed holdet fra Vestegnen generelt mange point, når kampene foregik i Jylland.

Jyllandskomplekset hængte i den grad også fast i Brøndby i den sidste halvdel af sidste sæson og havde stor indflydelse på at Brøndby aldrig indhentede FC København i mesterskabskampen.
I går vaskede træner René Meulensteen komplekset helt væk i sit oplæg til Brøndbyspillerne inden kampen søndag eftermiddag.

- Jeg lagde meget vægt på, at det var dengang. Det er vigtigt, at spillerne forholder sig til nutiden. Vi er i gang med en ny sæson, og med en ny træner, og jeg vil ikke acceptere, at nogle af spillerne har problemer med at spille her. Spillerne viste i dag, at de mentalt ikke er bange for at tabe herovre, siger Meulensteen til BT.

Træneren havde efter kampen endda overskud til at lave lidt sjov med komplekset i Jylland.

- Der er da dejligt i Jylland, og jeg er ubesejret herovre, sagde hollandske Meulkensteen med et stort smil efter 1-1 kampen.