Bundesliga

Ny Chelsea-aftale til Drogba

Didier Drogba hoppede fredag op i lønhierarkiet hos Chelsea, da han signerede en ny kontrakt til 2010.

Den ivorianske forward har fået en fantastisk start på den nye sæson, hvilket straks har fået Chelsea til at tilbyde ham guld og grønne skove ifølge de engelske medier. Fredag kom så underskriften på den nye Chelsea-kontrakt, der angiveligt indbringer op mod en mio. kroner om ugen. - Jeg er ikke i topform bare fordi, jeg skulle have en ny kontrakt. Jeg spiller godt, fordi jeg føler mig godt tilpas mellem alle mine venner her. Jeg vil gerne takke Jose (Mourinho, red) for at stole på mig i den grad, han har gjort. Jeg er sikker på, han kan nu kan komme til at nyde godt af mine bedste år som fodboldspiller, siger Drogba til Chelsea TV.