Bundesliga

Peter Skov-Jensen træner i Herfølge

Bochums danske målmand holder formen ved lige i Herfølge.

Den tidligere A-landsholdsmålmand Peter Skov-Jensen, der spiller i Bochum i den tyske Bundesliga, er i Danmark på ferie og træner med Herfølges SAS-ligatrup i denne uge for at holde sig i gang, oplyser Herfølge.

Også den tidligere Randers-spiller Thomas Domino træner med i Herfølge for tiden efter at være flyttet til København.