AGF-profil bombede Gibraltar
EM

AGF-profil bombede Gibraltar

Mate Vatsadze kom på måltavlen to gange, da Georgien let besejrede Gibraltar i EM-kvalifikationen

Der var garanti for mål, da Georgien torsdag aften tog imod Gibraltar. Gæsterne er kendt for at lukke mange mål ind, og i denne omgang slap gæsterne med fire træffere imod. 4.0 blev resultatet af en kamp, hvor AGF-profilen Mate Vatsadze lynede to gange.

Georgien er ikke vant til at dominere, men det gjorde man fra start mod de undertippede gæster. Det gav dog først pote efter en halv times spil, da Kvekveskiri smart fandt AGF-målslugeren Mate Vatsadze. Han lynede på ny, og bragte hjemmeholdet på vindersporet med 1-0. 

2-0 blev det kort efter. Gibraltar savnede rutine, og begik et klodset straffespark. Fra 11 meter stod 23-årige Tornike Okriashvili klar, og han udplacerede sikkert værterne yderligere i spidsen. Her var kampen afgjort, men Vatsadze var ikke færdig. I sidste minut før pausen var bødlen fra Tbilisi slog til igen, og så stod der 3-0 ved pausen. 

I anden halvleg var det tydeligt, at begge mandskaber gerne ville have kampen overstået. Georgien dominerede uden at skabe så meget som i første halvleg, og af samme grund blev det kun til en enkelt scoring. Valeri Kazaishvili blev endestationen på et flot angreb, og han gjorde det let til slutresultatet 4-0. 

Sejren er den anden for Georgien i kvalifikationen, men her hænger man fortsat fast på femtepladsen. Gibraltar er uden point og isoleret på sidstepladsen.