• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Morten Olsen sender en lille stikpille mod nord. Mod Norge er vi favoritter, siger han.

Af Martin Davidsen

Onsdag aften spiller Danmark anden kamp ved EM, når modstanderen er Portugal. De to nationer mødte også hinanden i kvalifikationsturneringen, hvor begge hold som bekendt sikrede sig adgang til slutrunden.

Det gjorde de blandt andet på bekostning af Norge, der også var med ved turneringen, og det har faldet et norsk medie for brystet, at den danske landstræner Morten Olsen har sendt en lille stikpille af sted mod nordmændene ved tirsdagens pressemøde før onsdagens EM-kamp mod Portugal.

- Vi forsøger at gøre tingene på vores måde. Nogen gange lykkes vi. Vi kan godt lide at være favoritter. Når vi møder Norge, er vi normalt set favoritter, men ikke mod denne type hold (som Portugal, red.), er Morten Olsen citeret for at sige på det norske website vg.no.

Nordmændene bruger citatet i en større artikel, hvor man opremser tidligere fejder om fodboldkultur mellem dansk og norsk fodbold.

I den danske lejr nøjes Morten Olsen med at se frem til kampen mod Portugal.

- Portugal var gode mod Tyskland og fortjente helt klart et point. De har presset på sig, men det har vi også. Uanset hvad vil vi gå efter at vinde, lyder det fra Morten Olsen.

Det norske fodboldlandshold har ikke været med ved en stor slutrunde i 12 år. Seneste deltagelse var i 2000, hvor man røg ud af EM efter at have fået ét point i de tre gruppekampe.