Norge klamrer sig til håbet om miraklet i Italien
EM

Norge klamrer sig til håbet om miraklet i Italien

I de seneste dage har der været vist mange gamle danske avisforsider i Norge, for det er et mere end 16 år gammelt dansk resultat, der skal gentages, hvis Norge skal med direkte til EM.

Der er gået 16 år og 36 dage.
 
Dengang fald danske landsholdsspillere hinanden om armene efter at have gjort det umulige - at besejre Italien på udebane med 3-2 efter et vildt comeback og dermed banet vejen for dansk EM-deltagelse i 2000.
 
Siden har Italien ikke tabt en kvalifikationskamp på eget græs, men tirsdag aften skal det norske landshold sigte efter den sejr, der dels vil bryde den italienske rekord og på samme tid sende Norge direkte til EM som to'er i gruppen.
 
 - Vi går ud på Olympiastadion for at vinde, og det ved vi, at vi skal for at komme til EM. De har statistikken på deres side, men statistikker til for at blive brudt. Der findes ikke et bedre tidspunkt for norsk fodbold at stoppe deres stime, siger offensivspilleren Ørjan Nyland til Aftenbladet.
 
Norge klamrer sig til det halmstrå, at Italien allerede er sikker på EM-deltagelse, hvilket næsten også var tilfældet, da Danmark vandt i 1999.
 
- Det er en utrolig statistik. Det siger noget om, hvor gode de er hjemme. Vi må nok spille op til vores bedste landskamp for at vindem, lyder det fra, siger Omar Elabdellaoui til Aftenbladet.
 
Norge ligger inden opgøret nummer to, men da Kroatien forventes at nedlægge Malta, skal Norge vinde i Italien for at holde fast den direkte kvalificering. Norge er dog sikret en plads i playoff og kan ende med at blive modstander for det danske landshold.