Europa League

Mancini vred over Balotellis dumheder

Det behagede ikke City-træner Roberto Mancini, at Mario Balotelli blev udvist af gårsdagens Europa League-kamp mod Dynamo Kiev

Manchester City havde et svært udgangspunkt, da de torsdag spillede returkamp i Europa League mod Dynami Kiev. Første kamp i Ukraine blev tabt 2-0, og forudsætningerne for avancement blev yderligere forringet, da Mario Balotelli efter 36 minutter af kampen i England fik et direkte rødt kort.

Den unge italiener måtte forlade banen, da han med en Nigel de Jong-lignende tackling trykkede sine støveknopper ind i brystet på Goran Popov.

Det behagede ikke hans træner Roberto Mancini.

- Det er et problem, for Mario kan være en fantastisk spiller. Men når han gør dumme ting som i aften, er det svært for ham, mig og holdet. Om jeg er vred? Hvad tror du selv? Jeg så ikke frisparket, men jeg er skuffet, for det var en svær kamp, og man kan ikke sådan få dumme røde kort, sagde Mancini efter kampen ifølge

The Sun

.

Læs også: Balotelli kostede avancement:

Balotellis landsmand mener, at udvisningen kostede hans hold den videre kvalifikation.

Det var hårdt, men hvis vi havde været 11 mod 11, ville vi have scoret to eller tre mål mere. Med en spiller i undertal og to mål bagud var det meget svært. Men de 10 andre var fantastiske i 60 minutter. Om han er frustreret? Det håber jeg, for med 11 mand ville vi være kommet i kvartfinalen, sagde Mancini.

Læs også: Mancini: Balotelli lytter ikke: