Europa League

Real Madrid og Arsenal jagter topscorer

Såvel Real Madrid som Arsenal kigger meget nøje på en af europæisk fodbolds helt store målslugere netop nu.

Columbianske Radamel Falcao er årets helt store hit i Europa League. Porto-angriberen har scoret hele 16 gange i den mindste af de to europæiske klubturneringer, og det har ikke overraskende bragt ham i søgelyset hos flere af de helt store klubber.

Læs også: Porto-træner: Fantastiske Falcao

I sidste uge var det Arsenal, der blev sat i forbindelse med topscoreren, og nu meldes selveste Real Madrid også på banen. Ifølge den portugisiske avis

O Jogo

har José Mourinho sat sine spejdere på Falcao, og han har fået endog særdeles positive tilbagemeldinger. Derfor pønser Mourinho nu på et bud på Porto-stjernen til sommer.

Læs også: Fænomenale Falcao ydmygede Villarreal

Udover at score 16 mål i Europa League, står Falcao også noteret for 16 scoringer i den bedste portugisiske liga i denne sæson.