Video : Tipsbladet
Generelle

Barcelonas nye guldfugl: Jeg kan spille bedre

FC Barcelonas nyindkøb Frenkie de Jong lover klubbens fans, at han nok skal forbedre sit spil.

En af sommerens første store handler var FC Barcelonas køb af Ajax-talentet Frenkie de Jong. 

Catalanerne skulle smide hele 535 millioner kroner for den lovende midtbanespiller. 

Barcelonas fans har store forventninger til det 22-årige stortalent, som har startet inde i alle kampe i denne sæson. 

Det har til gengæld været alt andet end god sæsonstart for storklubben. Faktisk er det klubbens dårligste sæsonstart siden Pep Guardiolas første sæson tilbage i 2005. 

- Jeg er helt ny på holdet, og jeg er startet alle kampe, selvom vi har mange gode midtbanespillere. Jeg synes, jeg kan spille meget bedre, end jeg har gjort. 

- Jeg skal vokse med den rolle, jeg får. Jeg er bare glad for at spille, og jeg vil sørge for, at jeg bliver på holdet, siger Frenkie de Jong til spanske Sport. 

Frenkie de Jong nåede 89 kampe for Ajax inden skiftet til FC Barcelona.