Generelle

Beckham skal atter møde Real Madrid

For andet år i træk er der blevet arrangeret en venskabskamp mellem LA Galaxy og Real Madrid.

Den engelske superstjerne, David Beckham, der til dagligt tørner ud for den amerikanske klub LA Galxy, får endnu engang fornøjelsen af at stå ansigt til ansigt med sine tidligere holdkammerater fra Real Madrid.

Præcis som det var tilfældet forrige år, er der til sommer blevet arrangeret en venskabskamp mellem amerikanerne og den spanske kongeklub.

- Vi er glade for endnu engang at kunne byde Real Madrid, med Jose Mourinho i spidsen og en masse verdensklasse-spillere i truppen, velkommen til Los Angeles, siger LA Galaxy-præsident, Tom Payne, og fortsætter:

- Sidste år valgte mere end 89.000 fans at overvære kampen, og også denne gang tror jeg, at kampen, der vil blive afviklet på det historiske Coliseum, vil kunne tiltrække sig opmærksomhed fra alle sports fans i det sydlige Californien, lyder det fra Tom Payne.

Opgøret vil blive spillet den 16. juli.