Video : Tipsbladet
Generelle

Braithwaite: Hvis fodbold var en religion, ville Messi nok være Gud

Martin Braithwaite kan søndag komme i aktion, når Barcelona gæster Real Madrid. Danskeren sammenligner inden braget holdkammeraten Lionel Messi med Gud.

Martin Braithwaite har i de seneste uger været igennem lidt af et eventyr, efter at danskeren er skiftet fra Leganés til Barcelona.

Og på søndag kan Braithwaite så komme i aktion i det, der regnes for at være den største kamp i klubregi: El Clásico.

- Det vil blive en utrolig følelse. Det er den vigtigste kamp, og alle ser den. Det kommer til at blive meget intenst, og jeg kan lære meget af, at spille i sådan en kamp, lyder det ifølge Barcelonas officielle hjemmeside fra Braithwaite.

Hvis fodbold var en religion...
Den danske landsholdsspiller er i Barcelona blevet holdkammerater med Lionel Messi. Og det er vildt at tænke på, lyder det fra Braithwaite.

- Ingen kan gøre det, som han kan. Hvis fodbold var en religion, ville Messi nok være Gud. Han kontrollerer kampene. Han er en ekstraordinær spiller.