Video : Tipsbladet
Generelle

Brentford overraskede: Thomas Frank storroser holdet med tre danskere i aktion

Det blev til en flot sejr for Thomas Frank og Brentford, der med hjælp fra tre danske spillere besejrede Swansea på udebane.

Brentford med Henrik Dalsgaard og Christian Nørgaard i startopstillingen spillede tirsdag aften på Liberty Stadium mod Swansea, der tidligere var trænet af Michael Laudrup.

Her kunne Brentfords danske cheftræner Thomas Frank se sit hold vinde 3-0 og levere en flot præstation, der giver tre vigtige point i tabellen, hvor Brentford nu klatrer op på 12.-pladsen.

Læs også:Medie: Tidligere norsk landstræner spøger i Esbjerg

I det 76. minut kom Mathias Jensen på banen. Han får sammen med resten af spillerne stor ros for indsatsen af Thomas Frank.

- Vi tager igen en vigtig sejr, og vi ligner en stor trussel for fremtiden. Vi scorer tre mål, det ene blev godt nok noteret som et selvmål, men det var tre virkelig gode kontramål. Samtidig så vi meget solide ud defensivt.

Læs også:Thomas Frank i modvind: Brentfords sportsdirektør forsvarer præstationerne

- Hele holdet kæmper sammen, og alle 11 kæmper så hårdt. Jeg kan ikke engang huske, hvornår vi sidst vandt 3-0 på udebane. Og hvis du skal vinde 3-0 på udebane mod Swansea, skal alle på banen toppræstere, og det gjorde holdet gennem hele kampen. Jeg kan ikke rose spillerne nok, siger han.

Den danske træner er glad for sejren, som kommer efter klubbens mindeværdige comeback i weekenden, hvor de var bagud 0-2, men endte med at vinde 3-2.

- Det er vigtigt at bygge momentum efter vores store kamp mod Millwall, hvor vi fuldt ud fortjente sejren efter et vildt comeback. Vi kan ikke slappe af, og der er stadig ting, vi skal forbedre, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside.

Læs også:Brentford forlænger og forfremmer dansk talent

Læs også:Imponeret Brentford-dansker: Der er meget kvalitet i Championship

Læs også:Bruun Larsen om vildt Odgaard-mål: Han lavede noget lignende til træning