Generelle

To CL-spillere doping-spærret i aften

CSKA Moskvas drømme om videre færd i Champions League har fået et knæk efter to centrale forsvarsspillere er blevet udelukket på grund af doping

CSKA Moskva må og skal vinde i aften mod Besiktas for at holde liv i drømmen om at gå videre fra Champions League-gruppespillet.

I dag har klubben dog modtaget en chokerende meddelelse fra UEFA, der udelukker de to forsvarsspillere Sergei Ignashevich og Alexei Berezutskiy

Grunden til udelukkelsen skal være at begge spillerne er blevet knaldet for brug af forbudte stoffer i forbindelse med opgøret mod Manchester United 3. november.

Begge spillere er vigtige kræfter på holdet, der nu er alvorligt svækket inden aftenens kamp, hvor det tyrkiske hjemmehold med en sejr kan snuppe puljens tredjeplads og dermed tage billetten til Europa League og overlade sorteper til CSKA.