Generelle

Dansk stortalent kan gå hele vejen

Den nykårede Ajax Amsterdam-spiller, Viktor Fischer, har alle de kvaliteter der skal for at slå til en af af Europas traditionsrige mest klubber.

Få for uger siden skrev et af Danmarsks største fodboldtalenter under på en tre-årig kontrakt med en af Europas mest traditionsrige klubber, Ajax Amsterdam. Den nuværende FC Midtjylland-angriber starter i den hollandske storklub til sommer, og forventninger fra klubben er høje til det jyske talent.

Læs også: Lykkelig Fischer får tre år i Ajax

- Viktor har alle de kvaliteter, som skal til. Han er hurtig, teknisk god, utrolig målfarlig, og så sparker han godt med begge ben. Desuden er han iskold foran mål og en meget klog knægt. Han har alt det vigtige, siger Ajax Amsterdams danske scout, John Steen Ollsen til tipsbladet.dk.

John Steen Olsen var manden som fik øje på Zlatan Ibrahimovic i Malmö, og han stod også bag Ajax Amsterdams kapring af en fynbo ved navn Christian Eriksen. Nu har han hentet 16-årige Viktor Fischer fra den jyske hede til den hollandske hovedstad, og talentspejderen ser en strålende fremtid i den lyshårede teenager.

Læs også: Fischer som Bendtner og Eriksen

- Jeg kan ikke forestille mig, at han ikke slår til i Ajax, for han er en typisk Ajax-spiller med teknik og hurtighed i både tanke og handling. Jeg synes, han er meget á la Christian Eriksen, bedyrer John Steen Olsen.

Viktor Fischer har et enormt potentiale. Det beviste han så sent som i går, hvor han scorede Danmarsk sejrsmål ved EM-slutrunden for U/17-landshold i Serbien.