Generelle

Danskere involveres i strejke

En strejke i norsk fodbold er nu rykket tættere på.

Konflikten, der også omfatter en håndfuld danske spillere i Tippeligaen, handler bl.a. om minimumsløn og skadesforsikringer. Forhandlingerne mellem parterne er nu brudt sammen. Spillerne truer med strejke, arbejdsgiverne med lock out. Gør parterne alvor af truslerne, vil det også kunne ramme Norges testkamp mod VM-deltageren Sydkorea i den kommende uge.

Uroen har mere eller mindre ulmet siden 2002, da 203 fodboldspillere iværksatte den første strejke nogensinde i landets sportshistorie.