Generelle

De Boer: Tag til U/21-EM, Eriksen

Frank De Boer anbefaler Christian Eriksen at tage med til U/21-EM i Danmark.

Mange danske fodboldelskere håber formentlig på, at det danske U/21-landshold har Christian Eriksen med i truppen, når EM-slutrunden sparkes i gang på dansk jord om nogle måneder.

Hovedpersonen selv har endnu ikke truffet en beslutning, men hvis man spørger hans manager i Ajax, Frank De Boer, skal Eriksen tage med.

- Vi tror, at både Christian Eriksen og Nicolai Boilesen kommer til at spille turneringen i juni, siger Ajax-træner Frank de Boer til sporten.tv2.dk og fortsætter:

- For dem er det fantastisk, og jeg kan forestille mig, at de har lyst til at spille der. For Ajax er det en skam, for vi så gerne, at spillerne holdt ferie i juni.

Også Nicklas Bendtner og Simon Kjær kan deltage i turneringen, hvis de ønsker det.