ELMING OG ELMING - UGE 4

NO REGULAR JOE

Highlights fra spilleuge 4 i NFL.
Magt-demonstration af New England Patriots mod Cincinnati Bengals. Donovan McNabb kaster 2 og løber 2 touchdowns i Eagles sejr over Packers. Morten Andersen scorer 17 point. Peyton Manning fører Colts til sejr i sidste minut. Dante Hall laver karrierens 5. punt return touchdown. Redskins chokerer… wow, wow, wow back the truck up… MORTEN ANDERSEN SCORER 17 POINT… SYTTEN POINT!!! Get outta here…
Nej, den er god nok. Efter en tynd indsats af Falcons i Mortens comeback-kamp i forrige uge, hvor danskeren stod for klubbens eneste 3 point, kom der for alvor gang i scoringen i søndags. Holdet vandt 32 – 10 over Cardinals, men på trods af de overbevisende cifre, er det stadig ikke uden besvær, at Falcons hiver sine sejre i land. Anført af quarterback Michael Vick flyver holdet op og ned af Falkoner Alle, men så snart de kommer i nærheden af ende-stationen, stækkes Vicks vinger, og Falcons må gang på gang nøjes med et field goal forsøg i stedet for at score touchdown.

Denne strategi er helt fin, hvis man scorer på sine field goals, men efter at Falcons kicker Michael Koenen i de to første kampe kun scorede på 2 af holdets 8 forsøg, skulle der ske noget drastisk.
Løsningen hed Morten Andersen og var en pensioneret 46-årig dansker, der på trods af 1½ års pause, havde holdt sig i form, og da han blev kaldt ind til en try-out hos Falcons, imponerede han trænerstaben så meget, at de tog chancen og skrev kontrakt med ham.

Efter den første kamp var Morten ikke rigtig blevet testet. Han scorede godt nok på sit første field goal, men fik det andet blokeret. Langsom gengivelse viste dog med al tydelighed, at det ikke var Mortens fejl, men en gigantisk brøler i Falcons opdækning, der var skyld i at danskerens spark aldrig nåede op mellem stængerne.

I den følgende uge har Falcons givetvis arbejdet intenst på, at få rettet alle fejl og huller, samt få sat styr på de special teams (alle sparke- og modtage-enheder, red), som ellers traditionelt er blandt ligaens bedste. Joe DeCamillis hedder træneren, der har ansvaret for Falcons specialtropper og dermed også for Morten Andersen og holdets field-goal enhed, og DeCamillis var, på trods af fordums succes, under kraftig beskydning for de mange kiks og andre uheldige præstationer af spillerne i de første tre spilleuger.
DeCamillis er et velanskreveet blad i NFL-kredse, har år efter år sørget for at hans spillere er forberedt til fingerspidserne (i Mortens tilfælde tåspidserne), og overlevede også i Falcons’ organisation, da klubben skiftede headcoach for 3 år siden. Jim Mora overtog tøjlerne i Atlanta, og når en klub får ny headcoach, sker det ofte at alle trænere fra den gamle trænerstab samtidig får silkesnoren. Men ikke DeCamillis. Mora vidste godt, at den lidt mærkelige special teams træner med det iltre temperament, de vanvittige ideer og en seng på sit kontor, var værd at holde på. Holdet fik ny offensiv koordinator, ny defensiv koordinator, ny cheerleader koordinator – faktisk blev mere eller mindre alle skiftet ud. Men Joe DeCamillis fik lov at blive og mere end det. Af titel havde han i 7 år været Special Teams Coach, men blev af Jim Mora forfremmet til Special Teams Coordinator. Jeg tvivler på, at hans arbejdsopgaver har forandret sig særlig meget, men respekten omkring hans arbejde og hans vigtighed for organisationen blev på denne måde vist og værdsat af Jim Mora. DeCamillis er nu i sit 10. år med klubben, og faktisk er det meget sjældent, at medier og fans ved hvad holdets special teams koordinator hedder (eller laver for den sags skyld), men DeCamillis er ingen regular Joe. Hans hold er altid blandt NFLs bedste i kickoff og punt opdækning. Faktisk fører Falcons ligaen i punt coverage siden 1997, hvor DeCamillis kom til. Han kommer altid op med en eller flere finurligheder i sæsonen, der udmønter sig i et stort kickoff eller punt return. Og hans kicker er altid stabil og sikker! Efter den katastrofale start på sæsonen spekulerede pressen derfor pludselig i, om DeCamillis havde mistet sit touch, og om hele Michael Koenen eksperimentet havde slået fejl.
Mon ikke kritikerne tier stille efter søndagens special teams pragt-præstation imod Arizona Carinals: 6 ud 6 fieldgoals, 2 ud af 2 ekstra point, eminent opdækning på kickoff og Allen Rossum lavede et 41-yard punt return. Morten lavede 5 af de 6 fieldgoals (34, 40, 36, 26 og 28 yards) mens Michael Koenen fik genoprejsning for de mange kiks med sit 51-yard field goal og varetager stadig kickoff og punt.
Mortens 5 field goals og to ekstra point gav ham 17 point i alt, mens Koenen lavede 3. Det er 20 point ud af holdets 32, som DeCamillis’ special teams stod for. Derudover scorede forsvarsspilleren DeAngelo Hall på en interception, hvilket vil sige 6 point af forsvaret.

De sidste 6 af holdets 32 point blev rent faktisk scoret af angrebet, da rookie runningback Jerious Norwood satte klub-rekord med et 78-yard touchdown løb i 4. quarter.
Falcons er det bedste eksempel på, at et football-hold ikke kun består af angreb og forsvar, men i høj grad også af special teams. Man siger, det er angrebet der sælger billetter, men forsvaret der vinder mesterskaber. I Falcons tilfælde bør man nok omskrive den gamle sætning til: ”Michael Vick sells tickets, special teams scores points, and defense wins championhips!”
Og nå ja, den der rekord af Morten Andersen, som der bliver snakket så meget om. Nu er han kun 57 point fra at blive den mest scorende spiller i NFLs historie! Han er heller ingen regular Joe!

Af Claus Elming