Hård kritik af DBU og FIFA i transfer-skandale

For et år siden buldrede og bragede det i dansk fodbold med dramaet om Ibrahim Osman.

Forwarden blev anklaget af eksagenten Darryl Powell for at have brudt deres fælles repræsentationsaftale, et skifte til West Ham i januar 2024 gik i vasken, angiveligt på grund af ballade omkring den nye agent Mitch Bakkovens og hans honorar, og så endte Osman nogle dage inde i februar 2024 med at skifte til Brighton med effekt 1. juli 2024.

Powell indbragte sagen for DBU, men her et år senere er sagen ikke tættere på opklaring og kommer det måske aldrig.

Og det vækker stor bekymring og undren i dansk fodbold, da det sender et signal om, at man kan slippe afsted med at bryde aftaler på transfermarkedet.

Og det er ikke mindst problematisk for spillerne, hvor Ibrahim Osman, der lige var fyldt 19 år, da han brød med Darryl Powell, risikerer et langt og bekosteligt forløb, hvor han risikerer at skulle betale et større millionbeløb i erstatning til sin tidligere agent.

– Man bør tage initiativ til, at det bliver afklaret så hurtigt som muligt, hvor sager hører hjemme, så man ikke skal vente på det næste gang, problemet opstår. Og ja, det vil opstå. Dertil er pengene og dermed fristelserne til at skifte agent for store, siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency International, til Tipsbladet og fortsætter.

– Det er helt klassisk. Når man har en varm kartoffel i hænderne, skal man så vidt muligt have den videre for ikke at brænde sig. Og det ligner, at ingen har lyst til at tage ansvar. Jeg kan sådan set godt forstå, at de danske fodboldmyndigheder ikke har lyst til at påkalde sig vrede, da spilleren jo hverken er i Danmark eller i det forbund, han blev solgt til fra Danmark. Men det kunne man have løst ved at være lidt hurtigere.

Englændere og FIFA melder hus forbi
Bruddet på agentaftalen er sket, mens Ibrahim Osman var ansat af FC Nordsjælland og havde en repræsentationsaftale registreret i DBU, mens Mitch Bakkovens fremgår som registreret som fodboldagent hos det engelske fodboldforbund, The FA, på en liste dateret den 23. januar 2024.

Tipsbladet har været i kontakt med kommunikationsafdelingen i The FA, hvor meldingen er, at det ikke er en sag, det engelske forbund mener hører hjemme hos dem.

– Sager, der relaterer sig til transaktioner med en international dimension, hører hjemme hos FIFA som første instans, lyder den skriftlige meddelelse.

FIFA er ikke vendt tilbage på Tipsbladets seneste henvendelser, men meddelte i september, at man afviste at kommentere den specifikke sag.

– FIFA overvåger internationale spillertransfers for at sikre overholdelse af reglerne. Hav venligst forståelse for, at FIFA ikke er i en position, hvor man kan kommentere specifikke transfers eller specifikke klubbers aktiviteter, lød det fra FIFA.

Juridisk ekspert: Reglerne er for dårlige
Tipsbladet har rettet henvendelse til advokat Jes Christian Fisker, der gennem mere end 12 år har specialiseret sig i fodboldens retsforhold, og som i en årrække har undervist som lektor i International Sportsret på Københavns Universitet.

Jes Christian Fisker ønsker ikke at forholde sig til udfaldet af den konkrete sag, men bider mærke i en række uklarheder og huller i de regler, der styrer transfermarkedet.

– For det første er der ingen tvivl om, at Fodboldens Disciplinærinstans er kompetent til at behandle og sanktionere sager, hvor en spiller hos en dansk klub forbryder sig mod DBU’s agentcirkulæres punkt 12.1 og 12.3 ved ikke at sørge for, at hans agent og agentaftale er korrekt registreret hos DBU.

– Hvis en tilsidesættelse af registreringsforpligtelserne sker, mens en spiller er registreret hos en dansk klub, er Fodboldens Disciplinærinstans kompetent til at vurdere og sanktionere den overtrædelse. Det har i denne sammenhæng ingen betydning, om spilleren efterfølgende bliver involveret i et internationalt klubskifte. Men dette er en mere teknisk forseelse, som ikke vedrører kernen i Darryl Powells klagesag mod Ibrahim Osman og Mitch Bakkovens, siger Jes Christian Fisker til Tipsbladet.

– For det andet mangler der i FIFA’s og DBU’s agentregler klar hjemmel for, at misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse i en agentaftale, for eksempel tilsidesættelse af en aftalt og i praksis meget vigtig eksklusivitet, som det påstås i den foreliggende klagesag, er et disciplinært forhold, som fodboldmyndighederne kan tage stilling til og sanktionere. En sådan klarhed findes i FIFA’s regler om spillerkontrakter, hvor eksempelvis en klubs manglende lønudbetaling udtrykkeligt er gjort til en disciplinær forseelse, som medfører sanktioner fra FIFA’s dømmende instanser.

– For det tredje er det uklart, hvilken fodboldinstans der er kompetent til at behandle en international civilretlig sag om misligholdelse af kontraktuelle forpligtelser, for eksempel om krav på erstatning, hvis en spiller misligholder en aftalt eksklusivitet. I FIFA’s agentregler har man godt nok oprettet et særligt Agent Chamber til behandling af internationale, civilretlige tvister om agentforhold, men dette organ er for tiden suspenderet, mens EU-Domstolen behandler spørgsmålet om, hvorvidt FIFA’s agentregler strider mod EU-Traktaten.

– En international, civilretlig tvist om misligholdelse af en agentaftale som tvisten mellem Darryl Powell, Mitch Bakkovens og Ibrahim Osman er for tiden hjemløs i fodboldens system, og den skal derfor behandles og afgøres ved de almindelige domstole efter de internationale privatretlige regler.

– Ligeledes mangler der i DBU’s standardagentaftale en bestemmelse, som kan fortælle parterne, hvor i fodboldens system internationale civilretlige agenttvister kan behandles, når en spiller, der har indgået en DBU standardagentaftale, som i den foreliggende sag, bliver involveret i en international tvist. Her ville CAS være oplagt som alternativ til FIFA’s suspenderede tvistløsningssystem, men en sådan løsning kræver en udtrykkelig aftale mellem de involverede parter.

– Uanset hvad berettiger den manglende klarhed i agentreglerne efter min mening ikke en så lang sagsbehandlingstid, som vi har oplevet i den foreliggende sag. På nuværende tidspunkt er sagen vel knapt nok kommet i gang. Den manglende afklaring af behandlings- og sanktionsmulighederne, når en agentaftale misligholdes, giver anledning til en væsentlig og kritisabel retsusikkerhed både for de involverede klubber, for agenterne og, ikke mindst, for spillerne.

Ikke godt for fodboldbranchen
For Jesper Olsen, der er jurist og formand i Transparency Internationals danske afdeling, er det også særdeles påfaldende, at der er gået så længe uden en afgørelse.

I det danske fodboldmiljø var der allerede sidste forår og igen i efteråret stor undren over, at sagen trak så længe ud, og den undren er ikke blevet mindre.

Og det forstår Jesper Olsen, for ud over, at Ibrahim Osman skiftede til Brighton i en gigantisk handel, der indbringer FC Nordsjælland knap 150 millioner kroner før bonusser, sender de manglende konsekvenser også et signal om, at fodboldens myndigheder muligvis ikke kommer efter agenter, spillere og klubber, der begår markante overtrædelser af fodboldens egne regler.

Læs også om den kontroversielle handel med Ernest Nuamah

– Der findes agentregler, fordi man skal beskytte spillets integritet – og vel især de helt unge spillere, der er nye i gamet. Udfordringen ved denne sag er, at man kan blive i tvivl om, hvor alvorligt fodboldens organisationer tager deres egne regler, når det kommer til stykket, siger Jesper Olsen, der ville ønske, det stod langt mere tydeligt, hvad konsekvensen er ved at bryde transfer- og agentregler.

– Man bør kommunikere, om reglerne gælder, og hvilke konsekvenser det har, hvis man overtræder dem. Hvis ikke, er der altid nogen, der spekulerer i at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Og det er ikke godt for respekten for reglerne, og det skader i virkeligheden de interesser, som de skal beskytte. I dette tilfælde sportens integritet og beskyttelse af især de helt unge spillere, der er nye i det professionelle game, siger Jesper Olsen.

DBU afviser
Tipsbladet har henvendt sig til DBU omkring sagen, hvor man afviser, at sagen har været under behandling i et år, eller at den juridisk hører hjemme i det danske system.

– Som oplyst tidligere, er der ved indberetning behandlet et spørgsmål i DBU’s agentadministration omkring en repræsentationsaftales gyldighed. Ibrahim Osman havde på dette tidspunkt en gyldig repræsentationsaftale med fodboldagenten Darryl Powell, og der kunne således ikke på daværende tidspunkt indgås og registreres en ny gyldig repræsentationsaftale mellem spilleren og Mitch Bakkovens. Parterne i sagen blev behørigt orienteret herom. Vi afsluttede vores behandling i begyndelsen af 2024, og det er således ikke korrekt, at DBU’s agentadministration har brugt et år på sagens behandling, lyder det i et skriftligt svar fra DBU.

– Hvis Mitch Bakkovens uberettiget måtte have repræsenteret spilleren senere i forbindelse med dennes kontraktindgåelse med Brighton, er dette i henhold til FIFA’s regler om fodboldagenter et anliggende for FIFA og/eller det nationale forbund i det land, hvor spilleren ender i. Agentreglerne giver Fodboldens Disciplinærinstans mulighed for at skride ind i forhold til nationale transfers eller forlængelser. I denne sag var der tale om en overgang til et tredje land, og det er derfor FIFA og/eller i dette tilfælde det engelske forbund, der skal forholde sig til evt. disciplinære forhold. DBU’s fodboldagentadministration orienterede i den forbindelse på daværende tidspunkt både FIFA og det engelske forbund om, at der hos DBU var registreret en gyldig repræsentationsaftale mellem spilleren og Darryl Powell.

Ibrahim Osman er lejet fra Brighton til Feyenoord i denne sæson og er på 24 kampe med tre måneder til sommerpausen i de store europæiske ligaer.

Osman har kontrakt med Brighton indtil sommeren 2029 og er desuden også inde omkring Ghanas A-landshold sammen med en håndfuld andre tidligere spillere fra FC Nordsjælland og Right To Dream.

Alle fotos: Alamy