Generelle

Jamie Gold ny verdensmester

Amerikanske Jamie Gold vandt sent torsdag lokal tid verdensmesterskabet i poker, der blev afholdt i Las Vegas.

Efter en lang dag ved finalebordet var han heads up med Paul Waschika, som sad med et par tiere. Gold ramte imidlertid en dame på floppet, Waschika gik all-in og så kunne Jamie leve op til sit navn og vinde guld. Med sejren er han et prestigefyldt WSOP-armbånd samt næsten 75 millioner kroner rigere. Svenske Erik Friberg blev en flot nummer otte, mens bedste danske deltager var Ricki Nielsen, der endte som nummer 35 blandt de mere end 8000 deltagere. Den bedste danske placering ved WSOP nogensinde.