Generelle

Lehmann hører hjemme i Muppet Show

Bremen-målmand Tim Wiese er blevet stævnet af Jens Lehmann.

Der er sjældent kedeligt omkring Jens Lehmann. Den netop tilbagevendte Arsenal-keeper har således stævnet Werder Bremen-målmand Tim Wiese for at have sagt, at "Lehmann hører hjemme i The Muppet Show."

Bemærkningen faldt efter Jens Lehmann som kommentator for tysk tv i september sidste år kritiserede keeperen efter en kamp mod Tottenham i Champions League. Det blev for meget for Tim Wiese, der udover Muppet-kommentaren bemærkede, at Jens Lehmann hører hjemme på den lukkede afdeling.

Jens Lehmann kræver en erstatning på ca. 150.000 kr.