Generelle

Mr. Hvidovre: Vi lærte meget af Schmeichel-tiden

- Vi lærte meget af tiden med Peter Schmeichel. Der blev begået mange fejl, og det af alle parter. Det var en historisk chance for at gøre Hvidovre IF stor igen, og sådan et tilbud kommer aldrig igen. Forarbejdet var bare ikke godt nok, og i Danmark er der ikke højt nok til loftet for en sådan mand. Vi kom økonomisk ud af det med skindet på næsen, men alligevel med nogle forpligtelser samt uden driftskapital og hovedsponsor. Så vi begyndte forfra. Og derfor rykkede vi ned to år i træk. Men det her er også en klub med nogle traditioner og nogle ildsjæle. Ikke at der altid har været ballade, men diskussion og turbulens hører med til klubhistorien. Det viser at der er ambitioner og drivkraft. Og det er medrivende at være en del af. Det mener en af ildsjælene i rødt og blåt, nemlig manden med klubrekorden, som også er direktør i Hvidovre Fodbold A/S, nemlig Michael Christensen. Bag ved ligger både Schmeichel-skrammer og nedrykning til Danmarksserien for blot anden gang i klubben med de tre DM-titler og en talentskole, der har skabt bl.a. Thomas Kahlenberg og Stephan Andersen. Tæt på Brøndby er det svært at holde på de bedste. Den kendsgerning præger beretningen om Hvidovre. Nu snart tre år efter det sidste Schmeichel-udspark. - I sommer meldte jeg så småt ud, at jeg gik i gang med min sidste halvsæson som direktør. Jeg syntes det var på tide med nye kræfter, men i løbet af efteråret dukker så de her nye planer op, som gør det spændende fortsat at arbejde for den her klub, som fra barnsben har betydet meget for mig. Jeg har prøvet at være leder i det civile erhvervsliv, så den slags jagter jeg ikke, og her i klubben har jeg et fleksibelt job blandt mennesker og i et miljø, jeg kan lide at komme i, siger Michael Christensen. Den står på byggerod i restauranten på Hvidovre Stadion, hvor bl.a. den halvtidsansatte eks-spiller Allan Hebo Larsen har smøget ærmerne op, og hvor John Steen Olsen har lovet at komme forbi senere på ugen. I arbejdstøj. De gamle drenge fra tresserne glemmer aldrig deres klub. Og om et par uger kan der igen hygges siddende på madstedet kendt fra filmen Italiensk for begyndere. Men det er en anden historie.

Denne her handler om Mr. Hvidovre. I daglig tale Michael Christensen. Indehaver af klubrekorden med 408 kampe. Dertil tre landskampe. Og nu gennem fem år direktør i Hvidovre Fodbold A/S, som tirsdag trådte ind en ny æra. Selskabet Hvidovre Holding blev stiftet som overbygning på dels Hvidovre Fodbold og dels et nyoprettet selskab, der skal udbyde kursusvirksomhed. Initiativtageren, klubformand Teddy Hebo Larsen, direktør for medicinalfirmaet Eli Lilly og bror til førnævnte Allan, har faktisk været i gang et stykke tid og testet nogle kurser.

- I løbet af denne uge, hvor indtegningen gøres op i dag, fredag, vil der være afsat aktier for omkring en mio. kr., alle til kursus-projektet, og det er faktisk lidt overraskende, at det er blevet modtaget så godt og bredt i lokalområdet efter bare to informationsmøder i efteråret. Vi har fundet en niche, som vi efter alt at dømme kan tjene penge på, og som kommer klubben til gode. Nogle få store og en masse små aktionærer står bag, i alt knap 50. Ikke at jeg tror vi bliver superligaklub igen, og det er heller ikke formålet med denne her aktion. På lang sigt skal Hvidovre IF være en stabil 1. divisionsklub. Når vi to år i træk er rykket ned, skyldes det at vi økonomisk har holdt igen og vist over for omverdenen, at vi er solide. Vi har et par hundrede tusind kr. i overskudpå regnskabet for 2004. Det belønnes vi så for ved nu at få stillet en mio. til rådighed til arbejdet med det her nye forretningsområde.

Michael Christensen vil selv gå ind i arbejdet og henad vejen overlade en del af det sportslige til andre ledere i klubben. Især den næsten nyudnævnte sportschef, hans tidligere holdkammerat Finn Johansen. Træner for førsteholdet, der spiller i DS for første gang siden 1990, er klubkendte Kim Splidsboel, som i vinterpausen har fået tilgang af tre rutinerede spillere, nemlig Rasmus Wulff (HIK), Michael Barfoed (Brønshøj) samt ikke mindst eks-OBeren Steen Nedergaard.

- Der er tale om en bevidst oprustning til støtte for de mange unge spillere på vores hold. Nedergaard kører her over tre gange om ugen fra Odense. Han havde lyst til at trappe karrieren ned på den her måde, og spiller for os via en bekendt i klubben, men vil måske også snuse lidt til trænerjobbet. Foreløbig er han her frem til sommerferien, hvor vi forhåbentlig spiller med om rykning til den nye 2. division. Det er vist tanken, at der skal fire hold op fra hver DS-kreds, og vi er nr. syv, men kun ét point efter nr. fire.

- Danmarksserien er jo ikke det optimale. Indtægtsmulighederne er begrænsede, og man kan ikke skrive kontrakter. Men når vi alligevel ser lyst på fremtiden, skyldes det fremgang på ungdomssiden. Ynglinge-holdet er i 1. division og juniorerne igen med i ligaen, ligesom det går godt for drengene, der i fjor blev næstbedst øst for Storebælt. Vi har i vinter afsat to 16-årige spillere til udlandet, nemlig Per Weihrauch til Ajax Amsterdam og Astmat El-Ouargui til Norwich, så vi producerer fortsat gode navne efter Thomas Kahlenberg, Thomas Hansen og Michael Krohn-Dehli fra det drenge-hold, der vandt DM for seks-syv år siden. Der bor ca. 50.000 indbyggere i Hvidovre Kommune, og efter en stilstands-periode er der igen flere børnefamilier. Af de 900 medlemmer af Hvidovre IF er 550 unge. Vi har kun tre træningsbaner og ingen af kunststof, men et udmærket stadion med plads til 14.000 tilskuere, heraf 5.000 siddende. Det er fint til 1. division.

Michael Christensen ser fusion eller samarbejde som det eneste middel til at blive en tredje magtfaktor i hovedstads-fodbolden efter FC København og Brøndby.

- Ingen kan gøre det alene, men det er også svært at se hvem der skal kunne finde ud af at gå sammen. Hvidovre og Frem kunne være oplagt, men det ligger slet ikke i kortene. Vi har hver vores identitet. Dybest set tror jeg godt der er plads til en tredje storklub, og umiddelbart ligger det vel til Amager, hvis man kigger ikke mindst geografisk på det. Men som sagt hedder vores ambition 1. division. De bedste talenter kan vi ikke holde på, men så de næstbedste, håber Michael Christensen og ønsker konkret samarbejde i hovedstadsområdet omkring ungdomshold sådan som eksempelvis Vejle og Bredballe praktiserer det.

Ambitionerne var en del større i Schmeichel-tiden fra januar 2000 til juli 2002. Markante spillernavne meldtes på vej og eks-prof"en Jan Sørensen kom til som manager, men længere end til den næstbedste række kom man ikke. Målmandslegenden legede også med tanken om et storstadion i Ørestaden og havde i efteråret 2001 option på en grund nær shoppingcentret Fields i luftlinie kun seks km fra Hvidovre og med plads til en tredje storklub. Men det blev ved drømmen.

Nu handler det om konsolidering for klubben, hvor Michael Christensen sammen med en sælger og sekretær er eneste fastansatte. Indtil 2000 havde den tidligere førsteholdsanfører haft HIF lidt på afstand i et lille tiår efter at have afsluttet den aktive karriere i 1986 for derpå i fritiden at have bestridt lederjob i klubben.

- Først var jeg 13 år i P&T, hvortil jeg kom med min HF-eksamen og fik en bred uddannelse, og derefter var jeg 13 år i Sony, hvor jeg de sidste fem år var divisionsdirektør, men det betyder ikke automatisk at jeg også satser på 13 år i Hvidovre IF, griner direktøren og altmuligmanden, der også som spiller var "opfejer".

- Dengang var sweeper eller libero noget man blev, fordi træneren rykkede én derned fra midtbanen. I dag gør man mange steder den fejl, at spillerne ikke får lov at prøve så mange positioner som muligt. Indleder du karrieren i midterforsvaret og fortsætter der, ja så udvikler du dig ikke ret meget som fodboldspiller, siger faderen til to nu voksne sønner, der foretrak ishockey frem for fodbold.

- Jeg ville have bebrejdet mig selv, hvis jeg havde takket nej dengang til direktør-jobbet, da Peter Schmeichel overtog klubben. Den slags skal man da prøve, siger manden, der valgte at blive og begynde på en frisk.

- Hvidovre IF er omtrent den samme klub som før Schmeichel-tiden, men vi er blevet mere fokuseret på at der skal tjenes penge udenfor fodbolden, og udover kursus-virksomheden er det planer at søsætte nye forretningsområder hvert andet år. Det er ambitionen, fastslår Michael Christensen for en klub, der blevet mere stabil, om end kun placeret i Danmarksserien. Endnu.